EMERGENCY ROOMS

MANIFEST

Hasteforslag til samtidskunstmuseer

Dette manifest bygger på det faktum at billedkunsten er sat udenfor aktualitetsdebatten.
Det vil være sundt for samfundet at åbne en ny form for rum, såkaldte "Emergency Rooms" i samtidskunstinstitutioner.

Sådanne "Emergency Rooms" vil give billedkunstnere mulighed for atkommentere nyhederne visuelt og udtrykke deres positionr og visioner om det helt aktuelle (helt konkret i dag).

"Emergency Rooms" skal opdateres hver dag og vil indebære det vigtige koncept at leve i den samme ultra hurtige hastighed som nyhederne (og disses konsekvenser som f.eks. nye krige).
"Emergency Roms" skal udstille enhver billedkunstner med brændende visioner om nyhederne.

Udstillingens kvalitet eller æstetik er ikke vigtig. Det centrale er muligheden for at vise kunst med det samme.
Udstillingerne skal fungere som massemedierne: fornyes hver dag og opdateres i forhold til debatten.

F.eks. kunne billedkunstnere som arbejder med video genredigere og fremstille nye versioner af TV-nyhederne, billedkunstnere som arbejder med foto kunne reorganisere avisernes ikonografi og dermed opnå en anden vinkel.
Museumsgæsterne kunne opleve en ny version af den avis de netop havde læst eller en anden version af de nyheder som de netop havde set i TV. Med andre ord skulle de besøgende på museet opleve en ny vision i forhold til hvad der sædvanligvis bliver tilbudt gennem medierne. En ny opfattelse af verdens
aktuelle situation.

For at arbejde på den måde har billedkunstneren brug for et "Emergency Room"
- et rigtigt, fysisk rum.

Det er klart, at en kunstner ikke nødvendigvis er web-kunstner eller forfatter af en kronik.
For at kunne udtrykke sin vision eller sine følelser i forbindelse med hvad der sker i verden i dag, har billedkunstneren brug for et udstillingsrum.
For at udtrykke sig klart, skal kunstneren gøre det på sit eget sprog.

Den aktuelle situation indebærer, at hvis en kunstner ønsker at kommentere
et aktuelt emne i en kunstinstitution, skal han eller hun acceptere en frist på flere år før den konkrete mulighed vil være der. Samtidskunststrukturen sætter med andre ord billedkunstneren i en afventende
situation.

Installationskunstnere har vigtige meninger.

Billedkunstnerne er samfundets termometre, og vi bliver nødt til at give dem en stemme her og nu (og ikke forsinket men før det er for sent).

Visuel kommunikation bruges mere og mere af politikere. Billedkunstnere er specialiseret i at afkode og syntetisere visuelt materiale og er i stand til at give en ny version af hvad der virkelig sker, da han/hun er visuel
ekspert. Politiske afgørelser træffes hurtigt og det er meget vigtigt at samtidskunststrukturen tillader billedkunstnere at tage del i den aktuelle debat og konkurrere med nyhedernes højhastighed.

Det er derfor jeg mener, at kunstinstitutionerne bør åbne "Emergency Rooms" hvor billedkunstnere kan ankomme om morgenen og udstille med det samme.
Det er min klare overbevisning, at selv menneskelig sensualisme vil komme
frem for museets gæster. Billedkunstnerne har et vidnesbyrd at fortælle om
verden i dag. Noget som andre også skal have mulighed for at stifte bekendtskab med.

Det er billedkunstnerne som kan spillle den vigtige rolle i samfundsdabetten: dem der bringer de menneskelige værdier tilbage (og ikke altid de værdier som er del af mediernes strategier).

Billedkunstnerne har også den rolle at være følsomme observanter af samfundets mekanismer.
"Emergency Rooms" skal være i de offentlige institutioner, fordi kunstnernes udsagn er af offentlig interesse.
Vi har brug for kunstnernes kommentarer nu.
Lad os give dem rum til at vise hvad de mener om nyhederne i dag, f.eks. om krig.


Thierry Geoffroy / Colonel
Emergency Room Manifesto

translation : Catherine Lefebvre                                                English version


www.colonel.dk